Bag om træningen

Træningstyper

I Kalundborg Muay Thai og Kickboxing tilbyder vi træning til mænd og kvinder der ønsker god, varieret og intensiv træning. Vi tilbyder træning til både kæmpere og til motionister, som træner sammen, med mulighed for opdeling efter erfaring og ønsket om kamptræning eller motion. Der kan derfor efter den første del af træningssessionen sammen, laves en opdeling med mere målrettet træning til kæmperne.

Motiontræning

Motionisterne tilbydes træning med hop, spring, spark, slag og knæ til maven. Der anvendes med handsker, puder og sandsække. Det er op til hver enkelt, hvor meget man får ud af sin træning, og det er ens egen skyld hvis man ikke går svedig derfra.

Kamptræning

De, som gerne vil tage skridtet videre og blive kæmpere, tager kontakt til instruktørerne og i fællesskab lægger de en strategi for, hvordan der opnås de bedste resultater. Kæmperne følger den tilbudte træning på kamp- & motionsholdet og supplerer med f.eks. ekstra kamptræning via de klubber vi samarbejder med, styrketræning, konditionstræning, kostvejledning m.v. I klubben har vi god erfaring med at coache kæmpere, som har fået flotte placeringer, bl.a. guld i VM i Muay Thai for mænd.

Comments are closed